Få de rigtige høreapparater

Føler du, at du har behov for at få folk til at gentage det, de netop har sagt? Er lydene i fjernsynet blevet mere utydelige, eller har du svært ved at følge med, når folk taler omkring dig? Så er det måske på tide at få et høreapparat, der er tilpasset dit høretab.

Høretab kommer aldrig belejligt, og det kan have en negativ påvirkning både i dit arbejdsliv såvel som i dit sociale liv, og det kan hæmme en på mange måder i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at du får tjekket din hørelse gennem en grundig og individuel høreprøve, og ud fra testens resultater og dine ønsker får vi tilpasset det helt rigtige høreapparat til dig.

Du bestemmer helt selv, hvilken høreapparatsleverandør du vælger, om de skal være Oticon, Signia, Widex eller Phonak, da du hos Steens Hørecenter får mulighed for at prøve nogle forskellige modeller og leverandører. Kun på den måde kan du finde det høreapparat, der giver dig den bedste lyd og bedste komfort. Hvordan lyd opfattes og foretrækkes, og hvordan et høreapparat sidder i øret er nemlig meget forskelligt fra individ til individ.

Oplev glæden ved høreapparater

At have nedsat hørelse betyder ofte, at man går glip af mange ting i løbet af en dag, og derfor er der også mange, der vælger at trække sig lidt tilbage. På den måde undgår man misforståelser, men det har en stor betydning for ens sociale liv, og man kan blive udmattet af hele tiden at skulle anstrenge sig for at lytte efter. Men hos Steens Hørecenter kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning, så du slipper for anstrengelserne og for at føle dig udenfor fællesskabet.

Mange tror, at et høreapparat er stort og klodset og svært at anvende, men det er en udbredt misforståelse. Uanset hvilket høreapparat du vælger til at afhjælpe dit høretab, så får du et høreapparat, der er nemt for alle at bruge. De kan være små og næsten usynlige eller lidt større og nemme og betjene. Vi tilbyder kun de nyeste høreapparater, der indeholder den nyeste teknologi, så du er sikret den bedste lydmæssige oplevelse.

Find dit nye høreapparat

Lider du af høretab?
Få hjælp hos Steens Hørecenter

Hos Steens Hørecenter bliver du hver dag mødt af hjælpsomme og erfarne medarbejdere, og vi sætter gerne ekstra tid af til dig, så du kan få den bedste oplevelse. At skulle have høreapparat på grund af høretab er en stor ting, og derfor er det også vigtigt, at du er tryg ved det, og at du går ud ad døren med en løsning, som kommer til at hjælpe dig i hverdagen.

Vi er ikke en del af en stor kæde, og derfor bestemmer vi selv over vores hverdag og vores arbejde. For dig betyder det, at du altid er garanteret personlig og grundig rådgivning og vejledning, og fordi vi ikke er underlagt en stor kædes bestemmelser over vores sortiment, har vi selv sammensat et bredt udvalg af forskellige produkter og løsninger, som vi kan stå inde for. Hvad end du vælger et Oticon, Signia, Widex eller Phonak, så er du sikret et produkt, der ikke kun er nemt at anvende for alle, men som med garanti kan give dig din livsglæde tilbage.

Nedsat høresle